Account Manager/Sælger til Tilbudsdata

Vi har travlt hos Tilbudsdata! Derfor har vi brug for dig, for fortsat at kunne udvide vores kundebase, mens
vi samtidig leverer verdensklasse kundeservice til alle vores kunder på det nordiske marked.

Ideelt set ved du allerede hvad Tilbudsdata er. Du har muligvis arbejdet hos en af vores kunder og ved
derfor at Business Insight er en afgørende faktor i beslutningsprocesserne hos såvel kæder som
leverandører i retail.

Du er analytisk stærk og kan arbejde med analyser lige så ubesværet som du kan opsøge potentielle
kunder. Du er skarp på dine deadlines, din prioritering og du kender dine egne begrænsninger. Du spørger
hellere end du gætter.

For Tilbudsdata er vores ekspertise og vores kundeservice vores vigtigste succesparameter og det skal det
også være for dig. Du skal være indstillet på, at vores salgsprocesser kan være lange og at vi alligevel har en
travl arbejdsdag. Klichéen om ”mange bolde i luften” har aldrig passet bedre – og det er vel og mærke
forskellige former og farver bolde!

Du bliver en del af et velfungerende salgsteam, hvor du får al den faglige sparring du kunne ønske dig.
Arbejdspladsen består af mange forskellige personligheder i mange forskellige jobfunktioner, men med et
fælles mål og et fastlagt værdisæt. Vi har det sjovt, vi bruger hinanden i arbejdet og vi spiller hinanden
bedre.

Du kommer til at arbejde selvstændigt med allerede eksisterende kunder og have en afgørende rolle i det
opsøgende salg.

Du får en fuldtidsstilling, en arbejdsplads med gode ansættelsesforhold og kollegaer der glæder sig til at
møde dig. Løn og ansættelsesvilkår i øvrigt vil baseres på dine kvalifikationer og din egen indsats.

Du skal have egen bil og du skal tale og skrive flydende engelsk. Arbejdsstedet er i Hornslet.

Send os en motiveret ansøgning, hvor du angiver mindst 1 reference. Vi kontakter kun dine angivne
referencer, hvis du er indforstået med det efter første samtale. Du skal være villig til at tage en enneagram-
test i samarbejde med vores HR-konsulent, såfremt du indkaldes til samtale.

Hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker vores værdisæt tilsendt, kan du kontakte Stina Hofmann,
Sales and Customer Relations, på tlf. 6014 3440 eller sh@tilbudsdata.dk.
​​​​​​​
Din ansøgning skal sendes til sales@tilbudsdata.dk senest den 23. juni 2021. Vi holder ansættelsessamtaler
i uge 27 & 28 og håber at du kan starte 1. september 2021, hvor vi forventer at din ferie er afviklet.

​​​​​​​Tilbudsdata er en del af 1st-Retail, der gennem 20 år har arbejdet med dataregistrering og insight. Tilbudsdata registrerer kampagner på tværs af tilbudsaviser og indsamler data til analysebrug på de nordiske markeder. I huset arbejder også vores kollegaer på Tilbudsugen.dk, der er en online tilbudssøgetjeneste for forbrugere, samt KAPAUU, der tilbyder et helt nyt online publiceringsværktøj.

1st-Retail, Byvej 1D, 8543 Hornslet​​​​​​​

tilbudsdata